Bente Troense: Månedens Mening

Bente Troense: Månedens Mening

Jeg er født i 1942 – og jeg er 36 år!

Forstår du, hvad jeg mener?

I M.M. vil jeg give udtryk for min mening, min opfattelse, oplevelse og foragt for tidens tendenser og tåbeligheder.Med talrige år i bagagen har jeg oplevet og set mange af livets vinkler. De er ikke lige kønne alle sammen.

Jeg har levet på samfundets bund og arbejdet mig frem til et mere behageligt niveau af tilværelsen. Det har været en rejse med mange vidunderlige og rædselsfulde oplevelser, som har været med til at danne den klangbund, den toneart, jeg spiller i nu.

Den kan være barsk og uforsonlig, fordi jeg mærker og genkender løgn og svig, eller den kan være blid og næsten romantisk, når tilværelsen sender de blide vinde ind over min tilværelse.

Med alderen er jeg blevet bedre til at nyde. Jeg øver mig stadig.

Velfærdssamfundets fallit

Månedens MeningPosted by bente-troense.dk 12 Mar, 2013 10:43

Vogt dig, kære læser. Forargelsens safter vil stige i tandstumperne, og galden vil flyde. Så er du advaret.

Besudling og vandalisering af velfærdsstatens smukke fundament, lige muligheder for alle uanset økonomisk og social baggrund, har vakt min vrede. Jeg harmes over titusinder af berusede, unge danskeres hærgen i Prag, jeg irriteres over kritik fra klynkende Fattig-Karina`er, og jeg er vred over hånlige bemærkninger fra Dovne Robert`er.

Hvad bilder de sig ind?

I velfærdsstaten Danmark er det blevet en velerhvervet rettighed at holde vinterferie. Den har en tusindtallig flok af unge, sanseløst berusede og voldelige danskere brugt til at terrorisere den tjekkiske by Prag.

De har fyldt centrum af byen med råben og skrigen og vandaliseret omgivelserne. De har efterladt øldåser og knuste flasker i sporet på deres pubcrawl.

Det danske rejsebureau Rejsemægleren reklamerer med arrangerede pubcrawls med frie drinks, fest og ballade. Det bliver ikke kedeligt, lover bureauet. Og bureauet holder sit løfte.

Politianholdelser for knivstikkeri og gadeuorden, raserede hotelværelser, hvor alt er smadret beskrives i forskellige medier. Aktivering af brandslukkere på gangene, bræk overalt, knuste flasker og unge, der må på hospitalet til udpumpning, hører til de spektakulære begivenheder.

Det lokale politi måtte indsætte ekstra styrker for at dæmme op for de unge danskeres hærgen i byen.

Jeg er forarget.

Jeg er forarget over, at unge mennesker, der er så privilegerede, at de har råd til at holde vinterferie, ikke kan opføre sig ordentligt.

Hvad er meningen?

Kunne de ikke bare nyde vinterferien, nyde at rejse, nyde de muligheder, som velfærdsstaten har givet dem for at skabe en tilværelse, som den største del af verdens befolkning ville misunde dem?

Åbenbart ikke, og forklaringer står i kø.

Det er et faktum, at unge danskere har et meget større forbrug af alkohol end unge i andre lande. Og alkohol har altid været forbundet med grænsesøgende opførsel, fortæller lektor ved Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet, Jakob Demant. Han forklarer de unges ekstreme adfærd med begrebet flokmentalitet.

”Selve pointen i masseoplevelsen er, at det enkelte individ ligesom forsvinder lidt; man får oplevelsen af at være en del af noget større,” siger han. (16.2.JP)

”Man får pludselig en opfattelse af, at det man gør, ikke er ens egne handlinger. Det sløres nemlig af fællesskabets relativt voldsomme budskab – som for eksempel, når man raserer et hotelværelse,” forklarer Jakob Demant.

Ja tak! Indtagelse af store mængder alkohol resulterer i en ændret adfærd, som kan være destruktiv og truende for alle, inklusive den berusede. Det er almen viden. Udpumpning foretages ikke for sjov. Knivstikkeri er kriminelt, og en politianholdelse for gadeuorden er – ikke i orden.

Hvem fortæller de unge, at nu er det nok? Hvem siger til dem, at de skal opføre sig ordentligt? Hvem stiller krav til dem om, at de skal gøre sig fortjent?

Forældrene? De burde. Lærerne? De skal først og fremmest undervise.

Eller er udskejelserne en flugt? Måske fra velfærdsstatens goder? Flygter de fra en ansvarsløs tilværelse?

Er det resultatet af kampen for lighed?

”Det er samfundets skyld”, sådan lød venstrefløjens mantra i socialrealismens storhedstid i 1960èrne og 1970èrne. Det omkvæd lød så ofte, at mange troede på det. I et par generationer er der mange, der aldrig har lært, at individets ansvar og konsekvens er kerneværdierne i et velfærdssamfund.

Jeg konstaterer, at der er noget galt i velfærdsstaten Danmark.

Det var ikke det Danmark, jeg knoklede for i 1960èrne og årtierne fremefter. Dengang betalte jeg min skat med glæde, for jeg oplevede, at hvis man ville, så kunne man.

Og jeg ville, jeg fik mulighederne, og jeg greb dem grådigt.

Professor Jørn Henrik Petersen fra Center for Velfærdsforskning fra Syddansk Universitet har fulgt den danske velfærdsstats udvikling gennem årtier.

I løbet af 1960`erne og 1970èrne skabte politikerne et velfærdssystem, hvor det blev legalt og accepteret at modtage sociale ydelser og offentlig hjælp i modsætning til tidligere, hvor det var forbundet med skam og ydmygelse.

”I de glade 1960ère troede næsten alle stadig på det gode i mennesket og på den høje arbejdsmoral, og der var de store årgange og rigtig mange på arbejdsmarkedet til at betale skat og dermed finansiere og udbygge velfærdsstaten,” siger Jørn Henrik Pedersen.(24.2.JP)

Men det var også et system, ”der var mere moralsk fordringsfuldt, end vi måske kunne leve op til”, som JHP udtrykker det diplomatisk.

Velfærdsstaten kræver moral af borgerne. Fattig-Karina`erne og Dovne-Robert`erne viste, hvordan velfærdssamfundet kunne udnyttes med den største selvfølgelighed. Og nu også de unges hærgen i Prag.

Der er mange dygtige, flittige og ordentlige unge mennesker, der arbejder seriøst. De må være irriterede over ofte at være slået i hartkorn med de uansvarlige, dem der synes, det er helt fint, at andre tager slæbet.

”Jeg har ret til…” siger de med indignation i stemmen. Ret? Jo, til at arbejde for fællesskabet og opføre sig ordentligt.

Er det for store krav at stille?

Jeg kan stadig opleve et strejf af den harske lugt af fattigdom i næsen. Jeg har en meget kort tålmodighed med ligegyldighed og hjælpeløshed, når det er manglende vilje, der er årsagen.

Velfærdsstaten fortjener en bedre skæbne end at blive nedgjort og udnyttet af ansvarsløse mennesker. De gode hensigter er blevet misbrugt.

Vrede er godt brændstof til at forandre holdninger, og holdningsændringer tager lang tid.

Men nu er det nok!

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.