Bente Troense: Månedens Mening

Bente Troense: Månedens Mening

Jeg er født i 1942 – og jeg er 36 år!

Forstår du, hvad jeg mener?

I M.M. vil jeg give udtryk for min mening, min opfattelse, oplevelse og foragt for tidens tendenser og tåbeligheder.Med talrige år i bagagen har jeg oplevet og set mange af livets vinkler. De er ikke lige kønne alle sammen.

Jeg har levet på samfundets bund og arbejdet mig frem til et mere behageligt niveau af tilværelsen. Det har været en rejse med mange vidunderlige og rædselsfulde oplevelser, som har været med til at danne den klangbund, den toneart, jeg spiller i nu.

Den kan være barsk og uforsonlig, fordi jeg mærker og genkender løgn og svig, eller den kan være blid og næsten romantisk, når tilværelsen sender de blide vinde ind over min tilværelse.

Med alderen er jeg blevet bedre til at nyde. Jeg øver mig stadig.

Folkeskolen forsømte forår

Månedens MeningPosted by bente-troense.dk 26 Jun, 2013 13:04

Folkeskolens forsømte forår

Hele 2. mellem på pigeskolen sad som på nåle. Vi skulle have det nye fag, seksualvejledning.

Frk. Christensen, en stor, firkantet kvinde, kastede et blik på de 13-årige piger.

”Hvor kom vi til sidste gang?” sagde hun kort.

Anne Marie rakte lynhurtigt en arm i vejret.

”Vi kom til det med skovbænken!” for det ud af hende. Vi andre fnisede lydløst, og hun blev sprutrød i hovedet. Vi var alle sammen spændte på, hvad der skulle ske med den skovbænk.

Frk. Christensen så ud af vinduet. Hun rømmede sig.

”Jo, ser I piger. Hvis I går en tur i skoven med en ung mand og solen skinner, så er det jo meget romantisk, og I skal selvfølgelig nyde en dejlig tur i skoven.” Her stoppede frk. Christensen.

Hun så ud over klassen, som sad med tilbageholdt åndedræt og øjnene på stilke.

Så fortsatte hun. ”Men pludselig står der en skovbænk. Og så skal I passe på. I skal ikke tage mod en invitation til at sætte jer ned, selv om det kan forekomme fristende. Det kan blive meget farligt. Det kan ende med, at han ikke kan styre sig!”

Vi sad med tilbageholdt åndedræt og ventede spændte på, hvordan det ville foregå.

Men det fik vi aldrig at vide.

To farvelagte plancher af kvindens og mandens kønsorganer udgjorde resten af undervisningen. Hvordan de to organer kom i kontakt med hinanden, så det kunne ende med et barn, blev ikke berørt. Ingen vovede at stille spørgsmål.

Folkeskolen1955. Det virker som om historien er fra folkeskolens start i 1814.

Tag situationen som et billede på, hvor meget folkeskolen og samfundet har forandret sig på godt og vel et halvt århundrede.

Hele foråret har folkeskolen været i fokus.

Lockout af lærere, formanden for Danmarks Lærerforening, der igen og igen messer, hvor mange tilbud, han er kommet med til modparten og demonstrationer med engagerede og ophidsede lærere, der protesterer voldsomt.

Det fik mig til at ønske, den samme energi blev brugt til at skaffe ro i klassen. Det er en mangelvare, og havde lærerne fremført det krav, havde jeg bakke højlydt op.

Den chance forsømte lærerne. Det ville ellers have skabt respekt.

Ro er en forudsætning for, at der kan foregå ”effektiv” undervisning, dvs. tid, der bruges til egentlig undervisning, og ikke på at få klassen til at holde sig i ro, som det blev demonstreret så tydeligt i tv-serien ”9.z mod Kina.”

Det er indlysende, at kvaliteten af undervisningen er vigtigere end kvantiteten. Lige så indlysende er det, at den enkelte lærers kompetencer fagligt som disciplinært har betydning for, om der er ro i klassen, så der kan gennemføres ”effektiv” undervisning.

Hvor svært kan det være?

Der er nogle lærere, der ikke har den disciplinære kompetence. Det giver både elever og lærer problemer, for elevernes resultater bliver simpelt hen dårligere.

”Gør en god skole bedre” lyder den optimistiske overskrift på undervisningsminister Antorinis slagfærdige slogan på en skolereform, der debatteres heftigt i disse kolde forårsuger. Hun er ekspert i begejstring.

Der findes vel næppe et område, der er så belastet af eksperter som folkeskolen.

”Heldagsskole” var et begreb, der blev slynget ud af ordmaskinen. Det blev lynhurtigt forandret til ”Helhedsskolen”, da forældrene vendte sig imod tanken om, at deres børn skulle tilbringe hele dagen i skolen. Hvad så med deres fritidsinteresser eller fritidsjob?

”Aktivitetstimer” var den nye luftige opfindelse i regeringens reformforslag, der skulle gøre en afgørende forskel i undervisningen.

”Vi vil ikke have sådan nogle aktivitetstimer, hvor man kan lave alle muglige sjove ting. Vi vil være sikre på, at man styrker fagligheden”, siger Lars Barfoed, K.(JP 23.5.)

Repræsentanter fra oppositionspartierne udtaler sig med stor entusiasme om fagligt indhold som et ultimative krav, og DF vil nedlægge veto mod muligheden for at oprette internationale linjer i folkeskolen.

Den voldsomme modstand har fået regeringen til at trække følehornene til sig. Det forlyder, at forslaget om aktivitetstimer erstattes af, at ”motion og bevægelse samt tilbud om lektiehjælp” skal være repræsenteret i den fremtidige skoledag.

Det får til gengæld socialdemokratiske borgmestre op af stolene. Herlevs borgmester, Thomas Gyldal Petersen:” Det er så vigtigt at skabe en helhed, så det for nogle børn i visse uger af året er usynligt for dem, om de har matematik, natur/teknik, engelsk eller dansk. De har det hele på en gang i et projektforløb, så de bliver udfordret derhen, hvor deres evner kan strække til,” udtaler han.

Hans kollega i Ishøj, Ole Bjørstorp, følger trop:”…det ville være en god ide med nogle timer, hvor man ikke skal sidde og boge den hele tiden,” siger han.(JP 23.5.)

Eksperterne har talt.

Folkeskolens formålsparagraf fra 2006 opremser detaljeret, hvad folkeskolen skal give eleverne: kundskaber og færdigheder, udvikle arbejdsmetoder, fantasi og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, tage stilling og handle, forberedes til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Men 18% af eleverne kan ikke læse eller regne tilstrækkeligt til, at de kan bestå folkeskolens afgangsprøve.

Det er på tide, at der tages fat på de egentlige problemer i folkeskolen. Den kosmetiske overfladebehandling, der foregår lige nu, er pinlig.

En ny realistisk formålsparagraf er påkrævet, og desuden bør der tilføjes en paragraf, der beskriver krav til elever og forældre. Der skal skrap lud til.

Historien om skovbænken er fortid, selvfølgelig, men den er fra en tid, hvor der var ro og koncentration i klassen.

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.