Bente Troense: Månedens Mening

Bente Troense: Månedens Mening

Jeg er født i 1942 – og jeg er 36 år!

Forstår du, hvad jeg mener?

I M.M. vil jeg give udtryk for min mening, min opfattelse, oplevelse og foragt for tidens tendenser og tåbeligheder.Med talrige år i bagagen har jeg oplevet og set mange af livets vinkler. De er ikke lige kønne alle sammen.

Jeg har levet på samfundets bund og arbejdet mig frem til et mere behageligt niveau af tilværelsen. Det har været en rejse med mange vidunderlige og rædselsfulde oplevelser, som har været med til at danne den klangbund, den toneart, jeg spiller i nu.

Den kan være barsk og uforsonlig, fordi jeg mærker og genkender løgn og svig, eller den kan være blid og næsten romantisk, når tilværelsen sender de blide vinde ind over min tilværelse.

Med alderen er jeg blevet bedre til at nyde. Jeg øver mig stadig.

Kængurugenerationens sidste hop

Månedens MeningPosted by bente-troense.dk 22 Aug, 2013 15:24

Kængurugenerationen har sprunget sit sidste store hop, hvis det går som finansminister Bjarne Corydon ønsker.

Velfærdssamfundets pung, som kængurugenerationen med det veludviklede krævegen vil komme til at springe forgæves op i, bliver mindre og mindre. Generationerne, der mener, at det er samfundets pligt at forsørge dem ordentligt, hvis de ikke finder det attråværdigt at finde et lønnet arbejde, de kan leve af, vil gå en svær tid i møde. Dovne Robert gjorde samfundet en stor tjeneste ved at personificere Kængurugenerationen.

ARBEJDE.

Det er ordet, som finansministeren vælger, som det vigtigste, når han skal komprimere formålet med regeringens reformer.

”Det er det højeste formål i et samfund, at mennesker kan forsørge sig selv på rimelige vilkår” understreger finansministeren. (JP 25.7.)

Ordet runger af fortidens sociale kampe og det lyder gammeldags, og forårets demonstrationer på Christiansborgs Slotsplads kunne også forlede til at tro, at vi befandt os i et andet årti, /hvor store harmfulde horder af strejkende arbejdere protesterede mod en regerings begyndende indgreb i de offentlige goder. Alt for mange havde alt for hurtigt set en mulighed, som aldrig have eksisteret før. Det har jeg ret til, lød det gennem socialkontorerne. Krævegenet blev udviklet til groteske dimensioner. Velfærdsstaten stønnede./

Min baggrund er efterkrigstidens nøjsomhed, og egentlig er det en god baggrund for at værdsætte den forøgede velstand, som fulgte efter. Vi fik ind med modermælken og med lærerens velmenende opfordring til at være flittige og opføre os ordentligt, at man skal gøre sig fortjent. Gammeldags udtrykt, men meningen er god nok.

Det er i hjemmet og i skolen fundamentet til børnenes grundholdninger skabes, når det drejer sig om fællesskaber og social tillid, som er grundsten i vores velfærdssamfund.

De seneste årtiers holdning til børneopdragelse har været, at barnet altid skulle være medbestemmende. Det kompetente barn var et udtryk, som skulle forlede forældrene til at tro, at barnet vidste bedst selv. Fløjlshandskerne blev slidt godt og grundigt, og resultatet afspejles i urolige børn i klasserne, der ikke fungerer på grund af uro og støj og manglende disciplin.

Finansminister Bjerne Corydon udpeger skolereformen, der blev gennemført i foråret, som den vigtigste reform, regeringen har fået gennemført.

”(Men) skolereformen handler om noget fundamentalt. Det handler om hele næste generations muligheder. Den er afgørende for, hvor vores land er henne om 10-20 år. Der er ikke noget, der i fremtiden vil vise sig at have haft større betydning end skolereformen.”

Jeg kunne ikke være mere enig. I flere år har jeg gjort opmærksom på den ændring i folkeskolen, som havde karakter af forfald. Den manglende respekt for læreren og de dårlige resultater fra internationale undersøgelser kunne ikke bortforklares, selv om mange prøvede.

Det var nærmest pinligt, når jeg gjorde opmærksom på, at der fandtes dårlige lærere, og at der var umulige børn, der ødelagde undervisningen for de andre. Men efterhånden gik det op for mange, også politikerne, at der var noget om snakket. Meget endda. Det gik også op for dem, at det var alvorligt for landets økonomi, for Danmark sakkede agterud på stort set alle felter.

Velfærdsstatens afløser bliver konkurrencestaten, vurderer professor Ove Kaj Pedersen, Copenhagen Buisness School. Landene indgår i en konstant international kappestrid på kompetencer, viden og udvikling, som i sidste ende handler om landets evne til at skabe arbejdspladser, vækst og en høj levestandard (JP 21.7.)

Hvis Danmarks skal komme i form til den internationale konkurrence kræver det veluddannede unge på alle områder. Den dygtige håndværker i dansk produktion konkurrerer med håndværkere over hele kloden. Den samme konkurrence gør sig gældende på stort set alle andre områder i erhvervslivet.

Det bliver forhåbentlig moderne at være gammeldag: du skal være flittig, opføre dig ordentlig og arbejde!

/ afsnit udeladt/ 49 ord for mange

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.